Dækningsgrad beregning

Hvad definerer en dækningsgrad? Dette nøgletal illustrerer forholdet mellem en virksomheds samlede omsætning og de faste omkostninger, som forretningen er pålagt. Virksomheden kan anvende dækningsgraden til at identificere, hvor stor en del af omsætningen der er til rådighed til at finansiere de faste udgifter. Dækningsgrad og dækningsbidrag er to økonomiske indikatorer, som i essensen afspejler det samme.

Den primære forskel ligger i, at dækningsgraden udtrykkes som en procentsats, hvilket gør det betydeligt simplere at foretage sammenligninger. For at kalkulere dækningsgraden skal man tage udgangspunkt i to specifikke værdier. Det kræves, at man kender både virksomhedens dækningsbidrag og den totale omsætning for at kunne udregne denne sats.

Således findes dækningsbidraget. Dette begreb dækker over den restmængde af omsætningen, der er tilbage, når de variable omkostninger er trukket fra salgsprisen. Det er de midler, som resterer til at dække de faste kapacitetsomkostninger såsom leje af lokaler, driftsudgifter og lignende poster. Det er essentielt, at man ikke medregner selve overskuddet, men udelukkende fokuserer på det samlede salgsbeløb.

Dækningsgraden opgøres normalt pr. enhed. Hvis en virksomhed afsætter et specifikt køleskab til 4. 000 kroner. Hvad kendetegner en optimal dækningsgrad? Det er kompliceret at vurdere, om en specifik dækningsgrad er høj eller lav, da dette afhænger fuldstændig af den enkelte branche. Nogle sektorer har lettere ved at opnå en høj dækningsgrad end andre, hvilket gør det svært at definere en universel gennemsnitlig værdi.

Som udgangspunkt er en højere dækningsgrad altid at foretrække for forretningen. Hvis virksomheden oplever en utilstrækkelig dækningsgrad, er der flere måder at optimere den på. Man kan eksempelvis forbedre dækningsgraden ved at reducere omkostningerne, så dækningsbidraget øges. Det er ligeledes en mulighed at hæve salgsprisen, men da dette kan medføre et fald i salgsvolumen, er den mest effektive strategi ofte at minimere omkostningerne eller benytte en kombination af begge tiltag.

Hvilken forskel er der på bruttoavanceprocent og dækningsgrad? Disse to begreber benyttes ofte i flæng, men der eksisterer en væsentlig distinktion. Dækningsgraden anvendes typisk i produktionsvirksomheder, som har mange faste udgifter forbundet med selve fremstillingen, mens bruttoavanceprocenten er gængs i handelsvirksomheder.

Det er derfor vigtigt at beregne dækningsgraden, hvis man leder en produktionsvirksomhed. Driver man derimod en handelsvirksomhed, hvor man indkøber færdigvarer til videresalg, bør man i stedet benytte bruttoavanceprocenten. Hvad indeholder de variable omkostninger? Hvis man ønsker et præcist billede af indtjeningen i sin virksomhed, er det nødvendigt at skelne skarpt mellem de faste omkostninger og de variable udgifter, som er knyttet til den enkelte vare.

De faste omkostninger er de udgifter til eksempelvis husleje og løn, som virksomheden skal betale uanset hvad, da de er fundamentale for selve driften. Disse poster skal ikke medregnes, når man kalkulerer en vares dækningsbidrag. Her er det udelukkende de variable omkostninger forbundet med produktion og distribution af den specifikke vare, der er relevante.

Det kan for eksempel dreje sig om udgifter til råmaterialer, transport, emballering og andre elementer relateret til det pågældende produkt. Hvis din virksomhed eksempelvis forhandler køleskabe, kan dækningsbidraget beregnes på følgende måde: Salgspris.